Så er 13 sange ude. 
13!
Voldsomt. 
Min Vens Ord tog fart. 
Så lige nu sidder jeg badet i solskin med en lille skid på. 
Mine børn er ovenpå. 
Fredags tam tam. 
Sidste uge på Holmen. 
1 maj overtager vi huset i Solrød.
Tilbage til fortiden. 
Hvor jeg voksede op. 
Minder der skal frem igen? 
Hvorfor?
Hvorfor ikke? 
Men hvorfor? 
Ved det ikke. Det finder jeg ud af. 
Det var dét dér med flow.
Prøver inderligt at praktisere det, hvilke kræver den tankeløse tanke. 
Ikke at kunne regne alt ud. 
Ikke at kunne regne NOGET ud, really. 
Heldigvis har de sagt at de vil rense kanalen på Uglegårdsskolen hvor min søn skal gå.
Jeg tog det personligt da jeg så hvor svinagtig tilstand den var i. Tror også at jeg skrev om det i det seneste flow, ik? 
Kigger på konen.
Hører hende skramle.
FUCK nu tager hun støvsugeren. “Den larmer jo ikke så meget” siger hun og støvsuger rundt omkring mig. 
“Jeg prøver at skrive” siger jeg. 
“Det er hurtig færdigt”, 
Flow mistet. 
Hmmm. Tror bare jeg venter med at skrive mere. 
Ellers skriver jeg om Min Vens Ord. Det ligger på rygradden. Har lige udgivet “Søvngænger” - som du SKAL høre! Det var de første ord Min Ven fik kanaliseret. Her er et link. Den er SÅ fantastisk. Tag headphones på. Fordyb dig inderligt. Dans. For mig handler den om, at gribe livet tror jeg. Eller måske den faktisk betyder noget nyt hver gang jeg hører på den. Pis, jeg KAN ikke koncentrere mig før hun er færdig med at støvsuge.
Venter. 
Så er hun færdig. 
Men nu taler hun til mig. 
“Klokken er da mange” siger hun.
“Fredags tam tam slutter klokken 20.00” siger jeg. 
En bil starter sin motor udenfor. 
Livet venter på mig. 

SØVNGÆNGER
Lad os mødes, når du vågner
Når drømmen stilner af
Når lyset slukker mørket 
Når natten blir til dag 

God lytter. 

Grib livet. 

Sander 

Gør en reel færdig. 
Chatter. 
Det er helt sikkert det grå guld, siger han. 
Jeg er ikke sikker. 
Jeg tror faktisk Min Vens Ord er for alle. 
Efter min opvågning har jeg egentlig ikke rigtig troet på målgrupper. 
Man følger vel sin passion og så tiltrækker man de individer, som synes det er genialt?  

Det er påske.
Jeg sætter mig ved påskebordet. 
Mine tanker driver væk.
I morgen skal vi til Solrød og være borgerlige. 
Vi var nede og se vores nye hus sidste weekend.  
Mødte også nogle naboer. 
De stod meget borgerligt ved hækken. 
”Dav og velkommen til så”, sagde manden. 
”Dav dav” sagde jeg. (Ja, jeg dobbelt-dav´ede) 
Min 5 årige søn gemte sig bag el-bilen og min lange frakke. 
Min borgerlige lange frakke. 
Naboen havde to el-biler parkeret i garagen. 
Klart mere borgerlige end os. 
Sidste weekend tog vi op på Uglegårdsskolen, hvor jeg selv har gået i 10 år. (Det er dér min søn skal starte efter sommeren). Efter de 10 år ville jeg videre på gymnasiet, men min lærer erklærede mig ”måske egnet”. Egentlig ville jeg også bare på gymnasiet fordi Jacob skulle. Han var egnet. I stedet tog jeg på Køge Handelsskole og gik en HG og kunne ikke komme videre ind på HH. Så tog jeg tilbage til Solrød gymnasium og en HF, som jeg dumpede. Gik så et år om og bestod derefter med hiv og sving og med et gennemsnit på 6,1 (man skulle have 6.0 for at bestå). 
Da vi gik rundt på skolen lagde jeg mærke til, at den flotte kanal var helt smadret. 
Basketballbanerne var i stykker. 
Flere siger jeg burde stille op til skolebestyrelsen, eller hvad det hedder. 
Det ville eddermande være borgerligt! 

”Hvis man er skoleformand, kan man komme videre ind i byrådet” siger min svigerfar og rækker mig saltet. 
”Jo jo, men jeg jo ikke rigtig den type” svarer jeg. 
“Det kan du blive!”
Han fortsætter og fortæller hvor mange goder der er ved at være med i en bestyrelse. 
Han ser helt glad ud. 
Lige nu skal vi skaffe 60 flyttekasser og pakke lejligheden ned. 
Vi kører hjem. 

Jeg ved godt jeg burde skrive mere i dette brev, men er monster træt. 
Har leget med børn hele dagen og sidder nu i lampens mørke skær med to sovende børn og en kone som jeg ikke kan se. Jo, en silhuet af. Hun sidder ovre i den gode stol. I det hele taget har jeg virkelig udfordringer med at skrive, som jeg har skrevet før. Og så ved jeg godt hvad du tænker. Og du har ret. Eller? Ja, hvad tænker du egentlig? Så kan jeg jo bare lade være? Ja, det kan du måske have ret i, men jeg kunne virkelig godt tænke mig at du skulle høre Min Vens Ord. Og så bliver man jo nødt til at handle på noget. Gøre noget. Skal også lave en masse af de der reels og få gang i Instagram, Tic Toc, YouTube og Facebook. GAB. Er du på Instagram? Find mig her.  Har på fornemmeren der kommer til at ske en masse dér. 
Men ok, nu uploader jeg ”Løgnen om os” på denne platform, og så skal jeg nok få mange flere ord fra min ven smidt op på det dér net i den nærmeste fremtid. 

Lyt til den her. 

Tak fordi du læser med. Ved godt det var lidt rodet denne gang. Og er du gal hvor jeg bruger jeg meget tid på at forklare mig selv og undskylde. Haha. Al den tid jeg har brugt på at skrive ingenting kunne jeg måske havde brugt på at skrive noget relevant. Undskyld. 

Lyt til Løgnen om os, hvis du har lyst. 

God påske. 

Kh
Sander 

Hvorfor må man ikke være splittet? 
Vi SKAL synes det ene frem for det andet. 
Man får taletid hvis man står fast. 
Splitter vi hinanden?
Skaber det for meget drama? 
Og hvorfor må man ikke være kritisk? 
Lev Mette.  
Så blev det politisk. 
Kunne ikke lade være. 
Men ok, jeg holder fast i min mening. 
Er jeg bare hjernevasket af et system der har fodret mig fra begyndelsen? 
Jeg var til skole-parat-samtale med min søn i går. 
De sagde han var parat. 
Han er altid i bevægelse. 
Udflytterbørnehave. 
Jægerspris. 
Genitalt sted. 
Åbne marker, cykelbaner, vandløb, fodboldbaner og en kæmpe kreativ lade med teater og ting. 
Til sommer er han færdig. 
Så skal han sidde på en stol 6 timer om dagen i 10 år. 
Er skolen et scam? 
Jeg er jo ligeglad hvor Belgien ligger. 
Og hvornår har du lige brugt definitionen på en Rhombe? 
Er det i skolen vi bliver hjernevasket? 
Var det dér jeg blev hjernevasket???
Jeg var uskyldig.
Er jeg som far medskyldig? 
Men. 
Jeg kan jo ikke passe ham. 
Renten skal jo passes.
Rådighedsbeløbet skal passe. 
Banken siger det er det vigtigste.
De har jo det sidste ord. 
De sidder i den gode stol. 
Faktisk sidder jeg i en stol lige nu til 25.000 kr. 
Den anden dag var jeg i Glostrup. Byhistorisk hus, hed det vist. 
Der var mange stole som var 100 år gamle, og havde en historie. 
Og så havde chefen sat en stol fra hendes eget hjem ved siden af dem der havde en historie. 
Og den havde ikke en historie. 
Det virkede som om, at den var mindre værd fordi den ikke havde en historie. Men den var pænere. 
Er det ikke vildt?
Tænk på hvor mange løgnhistorier der findes. 
Og hvorfor skal min søn sidde og analysere et eller andet digt fra en småfuld påvirket poet fra 60érne som sikkert var på stoffer da han skrev det. 
Mit hit har en historie. Det er dog slet ikke mit. 
En ven gennem 30 år har skrevet det. 
Pladekontrakt med Sony og det hele.
Men det blev ikke et hit. 
Virkede som om det var mere stress end glæde, primært fordi pladeselskabet hele tiden ville have det på en speciel måde. 
Mister man sig selv når andre diktere ens kunst? 
Jeg har taget hittet under mine vinger og gen-produceret det. 
Det udkommer først på mandag - på Ole Olsens fødselsdag. 
Og fordi du er helt speciel (og unik) og er på mit nyhedsbrev, kan du høre det på min hjemmeside allerede NU! – Klik her. Klik Klik Klik.
Men sangen er ikke noget for dig. 
Den er nemlig kommerciel.

Hov! Inden jeg slutter.
Så skal jeg huske, at Lotte har sagt, at det ville være fedt hvis man kunne dele mine nyhedsbreve. 
Men jeg aner ikke hvordan? 
Får man lyst til at dele det? Eller er det kun Lotte? 
Jeg kunne måske implementere en dele knap. 
Men hvordan gør man lige det? 
Jeg er jo kunstner? Skriver ord. 
Dele-knapper er ikke min stærke side.
Dele ordninger har jeg derimod en del erfaring i.
Ej nu skal jeg nok stoppe.

Nyheder igen.
Der er nyt. 
Nyhedsbreve. 
Nyheder fra egoet. 
Haha, det burde være overskriften. 
”NYHEDER FRA EGOET”. 
Men nu holder jeg fast. 
Det ER jo det seneste flow. 
Jeg har nemlig udgivet musik igen. 
En hel E.P med frihedssange. 
Hør den på hjemmesiden her. 
Hør den på Spotify her. 
Nå, nu gik brandalarmen.
Eller faktisk gik den ikke, men Missona siger at hendes kaffe er brændt på. 
Jeg har ikke drukket kaffe i 18 dage. 
Robotjuice, som min ven kalder det. 
Juice til robotterne.. som arbejder og arbejder og arbejder og arbejder og arbejder og arbejder. 
Jeg arbejder også. 
Hjælper mennesker der har det svært. 
Prøver at blive borgerlig. 
Har købt lang frakke, el bil og måske et hus i forstæderne? 
Bankrådgiveren siger at han drikker fem kopper kaffe, fordi han har læst at det forlænger hans liv.
Direkte ind i rådighedsbeløbet. 
Vi talte om fast eller variabel rente. 
Aner ikke hvad jeg er til.
Det var meget borgerligt. 
Måske jeg skulle begynde at drikke kaffe igen? 
Det ER jo trods alt borgerligt. 
Men kaffe lukker noget ned. 
Det åbner ikke noget op, som du tror. 
Nogle receptorer i din krop lukker ned, hvilke gør du ikke kan mærke trætheden. 
Skræmmende. 
Man tror virkelig det åbner noget op ik? 
Nix det lukker. 
Styrer dig. 
Fucker med din hjerne. 
Der går i øvrigt rygter om at vi skal have en kat. 
Det har vi lovet børnene, når vi bliver 100% borgerlige.  
I går snakkede vi om hvornår man er voksen. 
Måske når man bliver borgerlig? 
Jeg prøvede jo i mange år at blive alternativ. 
Det gik åbenlyst ikke så godt. 
Nu skal jeg åbenbart være borgerlig. 
Universet har vist vejen. 
Men måske meget god når nu jeg hjælper folk der har det svært med at komme ud af systemet. 
Så kan jeg sætte mig ind i det alternative. 
Ok, nu kom der flow. Interessant.   
Systemet hjælper dig, men holder dig fast. 
Mange der er afhængig af systemet, er også sure på systemet. 
Er det fordi de er sure på sig selv?
Jeg er heldigvis i en privat virksomhed. 
Tænk hvis jeg en dag kommer til at arbejde for kommunen. 
DET VILLE GODT NOK VÆRE BORGERLIGT.
Det håber jeg ikke. 
Men jeg har lært, at man aldrig skal sige aldrig. 
Troede aldrig jeg skulle flytte til Solrød.

Hvad har jeg oplevet? 
Skabe og opleve er det eneste du kan. 
Det er meningen med livet, siger Martinus. 
Så blev det alligevel dybt. 
Ikke at jeg prøver at lade være. 
Tømmer vel bare nuet. 
Hov, det kunne være en overskrift. 
Men nu havde jeg lige tænkt at alle mine skriv skulle hedde “Dette er det seneste flow”. Men så er det jo tænkt? 
Og hver gang det er tænkt kommer jeg væk fra nuet og mit flow. 
Jeg skifter emne. 

hvorfor vil nogen være soldat? 
Det er uforståeligt. 
Hvorfor? 
Når den sidste soldat siger nej, er der jo fred på jord. 
Nej tak, kan han sige. 
 Sidder og venter på et åbent hus. 
Regner på ting. 
Computeren er åben. 
Kommer til at tænke på at jeg engang ville starte en podcast der skulle hedde “hverdagsdellen” - hvor man skulle snakke om små hverdagsting. 
Men den er vel allerede ude nu? 
Der er vel nogen der snakker om hverdagsting nu, er der ikke? 
Hvad skal du have til aftensmad? 
Sådan noget. 
Alle ideer er allerede i bevidsthedsfeltet. 
Seneste ide der landede for cirka 20 minutter siden var, at jeg ville skrive et manuskript til en krimi. 
Men jeg kender mig selv, jeg får det ikke gjort. 
Den skulle handle om en graffiti-maler som skrev tankevækkende ord på offentlige bygninger. Det kunne være ord som “Medfødte privilegier” - eller “Forbliv naiv” eller “Økonomisk frihed er målet”. Han ville så få flere og flere følgere.. og pludselig  blev regeringen nødt til at sætte en stopper for ham, men ingen ved hvem han er. Revolutionen kom nærmere og nærmere og P.E.T jagtede ham. Det kunne være en serie på Netflix. 
Men det får jeg aldrig skrevet. 
Jeg kan dårlig få skrevet det her. 
Det gør jeg kun fordi jeg skal gøre opmærksom på min nye E.P “Weightless” - alle mine gode gamle rocknumre fra dengang jeg var 20 år gammel er genindspillet. 
Lyt på Spotify klik her. 
Eller lyt på hjemmeside klik her. 
Ja ok det blev et kedeligt brev. 
Du vil jo have noget ud af det. 
Og hvad får du egentlig ud af det her? 
Måske noget god musik? 
Eller en oplevelse? 
Meningen med livet. 
Intet andet. 
Desværre. 

Sidder og skriver mod min vilje. 
Men hvad skal jeg ellers gøre for at få opmærksomhed? 
Jeg kunne være politisk? 
Men så skal jeg nævne Trump. 
Så bliver folk gale og tager det personligt. 
Det orker jeg ikke. 
Kigger i mine noter. 
Der står absolut intet, der kan inspirere til dette brev. 
Det er som om jeg ikke gider gøre opmærksom på mig selv. 
Men det skal jeg jo. 
Eller kan jeg leve af friværdien? 
Banken siger der skal være et rådighedsbeløb. 
Jeg skal stå til rådighed. 
Er jeg curlingfar? 
Lyder negativt. 
Ham faren over i børnehavne kyssede og krammede sin søn og sagde ”jeg elsker dig” inden han gik ned af trappen. Barnet råbte ”jeg elsker dig far” tilbage. Jeg sagde til faren at hans søn elskede ham. ”Ja” sagde han og smilede. Han holdt ulovligt parkeret i sin Mercedes.  
”Ha en god dag” sagde jeg.  
Øver mig i at snakke til dem jeg møder. 
Det er svært. 
Danskerne er lukket. 
Men jeg bliver nødt til at være ærlig. 
Ærlighed kommer man længst med. 
Så kommer man ind i sin kerne. 
Problemet er, at jeg ikke rigtig har noget problemer. Altså som man gider at høre om. 
Jo, jeg havde en ond stedfar.
 Men gider man at høre om dét mere? 
Det er så mange derude. 
Hvad vil man høre om? 
Alt er jo derude. 
Måske jeg bare skal holde mig til mine tanker. 
Men så bliver det bare så fluffy. 
Har jeg slet ikke noget på hjerte? 
Andet end min nye musik. 
Gamle numre på nye flasker. 
Lyt her. Og på Spotify her. 
Fint nok, så fik jeg sneget en reklame ind. 
Det skal man jo gøre til sidst. 
Ligesom de fleste gør med kærlighed. 
Hvis man har givet meget, vil man også have meget tilbage. 
Vidste du godt at kærlighed er noget der er skabt? 
Altså har det en slutning. 
Nå ja! Jeg kunne jo skrive om kærlighed. 
Det har jeg jo gjort før med succes. 
Nu er jeg i flow! 
Typisk…. så vil Storm, min store søn, have en rugbrødsmad. 
Og man er vel curlingfar. 
Nu mistede jeg mit flow. 
Det var egentlig min oprindelige tanke. 
At skrive om flow. 
Det er det jeg dyrker i øjeblikket. 
Der sker magiske ting. 
Magiske.
Nu kommer Hilma, min 3 årige datter, flow er slut. 

Skrives ved. 

Kærlighed.